Familien Bartoldy

Bøgerne om familien Bartoldy er efterhånden en ældre sag. Det er en række børnebøger der blev produceret særligt i et samarbejde med Libero (ble-mærket) og Gyldendal helt tilbage i slut 90’erne.

Familien Bartoldy er udviklet og tegnet af Pia Thavlov og som nævnt udgivet af forlaget Gyldedal. Bartoldy bøgerne er billedbøger og indeholder derfor ingen tekst, men der imod en række dobbeltsidet billeder hvor der sker en helt masse ting på, man som forældre kan digte en historie ud fra eller bare snakke med sine børn om.

De 5 familien Bartoldy bøger

Der er i alt skrevet fem børnebøger om Bartoldy familien, der hver især tager udgangspunkt i en meget klassisk familie og deres gøremål i forskellige sammenhæng, dog på en lidt overgjort og karikeret måde der gør bøgerne meget sjove for børn og voksne.

De fem Bartoldy bøger hedder:

  • Familien Bartoldy (1995)
  • Familien Bartoldy – Frokost i det grønne (1996)
  • Bartoldy – Familien Flytter (1998)
  • Bartoldy – Fars dag (2001)
  • Familien Bartoldy – Helt hen i vejret (2006)

Du kan desværre ikke købe nogle af Familien Bartoldy bøgerne i en boghandler fra ny af, da de ikke længere udgives. Du kan til gengæld være heldig at finde dem i brugtbogshandlere, genbrugsbutikker og på platforme for brugte varer såsom DBA og Reshopper, jeg har fundet og købt 3 af de i alt fem Bartoldy bøger brugt, da mine børn har været meget glade for bøgerne.

Familien Bartoldy (1995) – Den første bog

Den første bog om Familien Bartoldy viser i billeder hvad jeg vil beskrive som en helt almindelig kaotisk weekenddag for familien Bartoldy. Det skønne ved det er en billedbog, er at man frit kan tolke på hvad der sker i bogen.

Familien Bartoldy bog

Bogen består af i alt syv dobbeltsider de rer udfyldt med et helt billede. Den finder sted fra morgen til aften og viser Familien Bartoldy der består af mor, far, fem børn, to katte og en hund.

Familien Bartoldy – Froskost i det grønne (1996)

Den anden familien Bartoldy bog viser familien på udflugt. De gør klar til at tage af sted, klæder sig fint på og pakker mad til en hel dag i naturen. Alle skal med også hund og katte.

Familien Bartoldy - Frokost i det grønne

Denne bog består ligeledes af 7 dobbeltsider med et helt billede på og hvert billede giver anledning til masser af historiefortælling eller masser af sjove ting at snakke om med sit barn.

Bartoldy – Familien flytter (1998)

Om familien Bartoldy er vokset ud af deres nuværende hus eller bare har besluttet at flytte til et andet hus ved jeg ikke, men bogen viser i hvert fald i sjove billeder hvor kaotisk en flytning med mange børn må være, både når man skal ud af det gamle hus og på plads i det nye hus.

Bartoldy Familien flytter

Bogen hvor Familien Bartoldy flytter er på syv sider og er en god bog af bruge hvis man selv skal flytte med sine børn. En flytning kan være en svær ting for børn og derfor er det vigtigt at snakke om det, hvad det betyder og hvad det indebærer helt praktisk, da det er meget abstrakt for børn.

Resten af Bartoldy bøgerne har jeg desværre ikke læst, og kender dem derfor ikke. Har du bogen må du meget gerne fremsende et billede og en beskrivelse af den, så kan jeg tilføje det til dette indlæg.

Skriv en kommentar